Overblik
På Økonomi for ledere lærer du at anvende økonomi som
ledelsesværktøj. Du introduceres for de væsentligste
økonomiske begreber på et grundlæggende niveau, og du bliver i
stand til at arbejde med budgetter og økonomiske beregninger.
Uddannelsen er for nuværende og kommende ledere,
der har behov for grundlæggende forudsætninger og kundskaber i
budgetlægning og økonomistyring. Målgruppen er primært ledere med
en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveau og uden
ledelsesteoretisk baggrund.
Uddannelsens indhold
Økonomi for ledere er ikke et bogholderkursus.
Det overordnede formål med uddannelsen er at give dig et
regnskabsmæssigt grundlag for at anvende budgetter og nøgletal som
hjælperedskaber i dagligdagen.
På uddannelsen lærer du bl.a.:
- at knække regnskabet og gå bag om tallene. Hvordan tjener afdelingen og virksomheden penge? Hvordan bruges pengene? Hvor sårbar er virksomhedens økonomi?
- at bruge nøgletal. Hvordan udvikler afdelingen sig? Hvordan udvikler virksomhedens sig? Hvordan udvikler branchen sig?
- at bruge økonomiinformationer som et effektivt kommunikationsmiddel
- at opbygge og forstå et budget, så du holder dig indenfor de økonomiske rammer
Uddannelsens opbygning
Økonomi for ledere består af følgende AMU-kurser:
- Tolkning af årsregnskab som ledelsesværktøj
- Nøgletal og kalkulation som ledelsesværktøj
- Budget som ledelsesværktøj
Økonomi for ledere er opdelt i seks sammenhængende
moduler af to dages varighed, fordelt over ca. et halvt
år. Uddannelsen omfatter indføring i relevant teori, træning i
mindre grupper, praktiske opgaver, samt hjemmeopgaver.
Praktisk information
På Business Centret kan du også tage disse kurser
enkeltvis, eller du kan kombinere dem med kurser fra andre
fagområder. Se alle
kurser her.
Uddannelsen giver dig desuden gode muligheder for
at opbygge et netværk af andre ledere.
Deltagergebyr
Beskæftigede, faglærte/ufaglærte: 1.416,00 kr.
Beskæftigede med videregående uddannelse samt ledige
(jobcentrets pris): 5.487,00 kr.
Business Centrets lederuddannelser er AMU-godkendte, og både privat- og offentligt ansatte kan tage uddannelserne.
AMU er tilskudsberettigede uddannelser - egenbetalingen er
minimal og du kan få løntabsgodtgørelse samt tilskud til transport
og kost/logi.
Læs mere om AMU



